Sildebensparket tilbydes i Køge, Roskilde, Ringsted og i resten af Sjælland

Er et fantastisk flot gulv, lagt en stav af gangen i et sildebensmønster, deraf navnet. Det hører under de lidt mere eksklusive gulve og der er ikke mange der kan lægge dette gulv med præcision og nøjagtighed. Det kræver tid, erfaring og overblik for at kunne lægge det rigtig.

Det fåes i mange forskellige træsorter, men bliver primært lagt i egetræ, da denne træsort er så hårdfør.

Det kan lægges som enkelt stav, eller dobbelt stav.

Det fåes også som klikgulv hvor det er 3,5mm træoverflade limet på krydsfiner, eller som 8-9mm laminat gulv.

Hårdtræsudgaven Eg eller Ask fåes i 14, 16, 20 og 22mm tykkelse og fåes i forskellige sorteringer alt efter om man vil have den rene udgave eller spil i gulvet.

Sorteringerne:

Select – Den rene udgave, her ses ingen knaster, splint eller alt for afvigende åretræk i træet.

Natur – En flot sortering hvor meget små knaster er fremtrædende. Her ses også lidt flere åretræk i træet.

Rustik – Her er knaster, splint, spejleffekt og forskellige åretræk. Et meget levende gulv at kigge på.

Hele Sjællands lokale Tømrerfirma & gulvmand med dokumenteret kundetilfredshed

Det har taget tid, sved og tårer at blive til den virksomhed vi er i dag, og vi bliver hele tiden bedre og bedre for hver ny opgave vi kommer på. Vi er stolte af vores arbejde, vi samler på glade kunder, vi ved at vi har gjort og stadig gør en kæmpe positiv forskel for mange private mennesker og virksomheder. Derfor er MiMø Byg medlem af anmeld-haandvaerker.dk der er en privat administreret smiley-ordning for landets håndværksvirksomheder. Vi har valgt at være medlemmer da vi på den måde kan dokumentere vores kunders tilfredshed. Hvis du gerne vil vide hvad vores kunder synes om os og vores arbejde kan du læse nedenstående anmeldelser.